Efter en lovændring for snart to år siden står de pårørende til ældre demente med et større ansvar for at få dem til at stoppe med at køre bil, men mange føler berøringsangst med emnet, og flere eksperter mener, at ansvaret burde ligge ved lægen.

Af Hanna Hviid

I juli 2017 trådte en lovændring i kraft, som gjorde, at der nu gælder de samme regler for personer over 75 som for alle andre, når det kommer til fornyelse af kørekort. Det vil sige, at kørekortet skal fornyes hvert 15. år. Før skulle ældre se lægen hvert eller hvert andet år for at få en lægeerklæring, der sagde, at de var i stand til at køre bil. Efter lovændringen er de lægebesøg blevet afskaffet, og dermed står mange pårørende nu med ansvaret for at tage snakken om kørselsstop med deres demente ældre.

”Jeg vil tro at ansvaret er blevet større nu, fordi der er ikke det her ekstra lægetjek,” Siger Else Hansen, chefrådgiver ved Alzheimerforeningen. 

En ny undersøgelse fra YouGov viser, at mange pårørende har berøringsangst, når det kommer til at tage samtalen om at lægge kørekortet. De finder samtalen svær og ubehagelig.

Flere eksperter har udtrykt bekymring for de pårørendes ansvar og mener i højere grad, at ansvaret burde ligge ved de praktiserende læger.

Mange frygter reaktionen  

I april i år udkom en undersøgelse fra YouGov, bestilt af GF forsikring, som undersøgte, hvordan de pårørende havde det med samtalen om kørselsstop. Den viste, at 56 procent af de adspurgte synes, at det er svært eller meget svært, at skulle snakke med en ældre om at lægge kørekortet.

”Det er fuldt forståeligt, at det er svært, for man begynder pludselig at sætte nogle begrænsninger i de ældres personlige frihed, og man rusker op i deres selvbillede. Så det er en svær samtale,” siger Else Hansen fra Alzheimerforeningen.

I 2017, før lovændringen, lavede VIVE en undersøgelse om demens og kørselsstop, som blandt andet undersøgte de pårørendes rolle. Allerede dengang kunne man se, at de pårørende spillede en central rolle, og at mange af dem fandt det svært at snakke med demente ældre om emnet.

Den situation har Eva Knudsen også stået i. For over 5 år siden begyndte hendes far at udvise tegn på demens, som gjorde, at flere i familien blev utrygge ved hans kørsel.

”Min fars kæreste begyndte at snakke om, at hun ikke var glad for at køre med ham. Hun fortalte om et tidspunkt, hvor de kørte hjem sammen, og han ikke anede, hvor han kørte henne, så han drejede af forkert og blev rigtig forvirret,” siger Eva.

Da farens kæreste ikke havde lyst til at påtage sig ansvaret for at snakke med Evas far, besluttede Eva sig selv for at gøre det. Dengang var loven stadig sådan, at ældre over 75 skulle have kørekortet fornyet med en lægeerklæring hvert eller hvert andet år, og Evas far skulle snart til lægen for at kunne forsætte med at køre bil, men alligevel valgte Eva at prøve at overtale ham til ikke at få kørekortet fornyet.

”Hvis han kørte galt eller kørte nogen ned, og jeg ikke havde sagt noget, så ville jeg have det rigtig dårligt, og jeg syntes også, at jeg skulle fortælle ham det for at passe på ham,” siger Eva.

Eva frygtede samtalen og gik i længere tid og overvejede, hvordan det var bedst at gøre. Hun var nervøs for, hvordan hendes far ville reagere.

”Jeg frygtede, at han ville blive vred og skælde ud, eller ligefrem bede mig om at gå. Det gjorde han ikke, men det var ikke sjovt,” siger Eva.

Eva er ikke den eneste pårørende, som frygter de ældres reaktion. YouGov undersøgelsen viser, at 57 procent tror, det vil blive modtaget negativt eller meget negativt, hvis de tager samtalen.

Eksperter: Lægen bør stå med ansvaret

Det er stadig lægens ansvar at stoppe ældre bilister, som ikke bør køre bil. Dog betyder det, at de ældre enten selv skal opsøge dem, eller også skal lægerne holde øje med det, når de ældre kommer ind til andre undersøgelser.

”Hvis patienten kommer hos os, og vi vurderer, at der er risiko for, at vedkommende ikke kan køre bil, så har vi ansvaret for at nedlægge et lægeligt kørselsforbud. Men vi skal se patienten,” siger Anna Mette Nathan, formand for attestudvalget i Lægeforeningen.

Selvom forskningen tyder på, at de pårørende i højere grad påtager sig ansvaret for samtalen, så mener flere eksperter stadig, at det bør være lægens opgave.

”Jeg mener bestemt, at det skal være en anden end den pårørende, fordi de simpelthen har så mange andre ting, de skal tage alvorlige samtaler om. Det kan være rigtig konfliktfyldt, og det bør de ikke stå med alene. Det bør være fagpersoner, som lægen, som tager det på deres kappe,” siger Else Hansen fra Alzheimerforeningen.

Og det er noget, som Lægeforeningen kan nikke genkendende til.

”Vores holdning er, at der burde være en obligatorisk undersøgelse knyttet til en bestemt alder, hvor der statistisk er en betydelig stigning i antallet af personer med demens,” siger Anna Mette Nathan.

De pårørende har det også på samme måde. I undersøgelsen fra YouGov svarede 73 procent, at det bør være lægen, som tager snakken med en ældre bilist med demens om kørselsstop.

Eva Hansen mener også, at det ville have været lettere, hvis det var lægen, som havde taget snakken med hendes far.

”Lægen er en autoritet, hvor jeg bare er et familiemedlem med følelser involveret. En læge har mere magt til at sige, at de ikke længere synes, man bør køre bil,” siger Eva.

Demens kan gøre samtalen ekstra svær

Demens er en sygdom, som rammer mange ældre, omkring 89.000 danskere har demens i dag. Hos Alzheimerforeningen oplever de, at pårørende ringer ind med bekymringer om, hvordan de skal snakke med ældre med en demenssygdom omkring kørselsstop. Og netop i en situation med en dement, kan det være rigtig svært.

”De glemmer, hvad det er de har glemt. De kan godt have været gennem hele processen og have sagt ja til at lægge kørekortet og så dagen efter, kan det være, at det starter på ny, fordi den samtale, de havde i går, ikke længere er husket. Den er ikke lagret i hukommelsen, så det er som at starte helt forfra igen,” siger Else Hansen.

Alzheimerforeningen mener dog ikke, at man automatisk bør stoppe med at køre bil, blot fordi man har fået en demensdiagnose, for mange demente kan godt køre i starten af sygdommen, men der kommer et tidspunkt, hvor de er nødt til at lægge kørekortet.

”Det, der kendetegner demenssygdommen, er, at det er en fremadskridende proces, hvor hjernen bliver angrebet mere og mere, og til sidst er man så svækket, at man ikke er i stand til at aflæse trafikken eller reagere fornuftigt i en akut situation. Så på et tidspunkt, vil alle være nødt til at stoppe med at køre bil,” siger Else Hansen

Det kan skabe konflikter

En af grundene til, at både de pårørende og eksperterne mener, at ansvaret for samtalen bør ligge ved lægerne, er, at det kan skabe konflikter i familierne. Forskningen fra VIVE viser, at der kan opstå konflikter mellem bilisten og de pårørende i forbindelse med kørselsstoppet.

”For rigtig mange mennesker er det ikke at kunne køre bil længere konfliktfyldt, når man ikke selv kan indse det,” siger Else Hansen fra Alzheimerforeningen.

Efter at Eva Knudsen havde bragt emnet op med sin far, ændrede det også deres forhold for en stund. Evas far klagede sin nød til sin kæreste og til Evas mand, som begge bagefter meldte tilbage til Eva.

”Det var vildt ubehageligt, da min mand fortalte mig, at min far var vred på mig, og jeg kan huske, at jeg sagde; ”Jeg gider kraftedme aldrig mere hjælpe den mand, hvis det er takken for at jeg prøver at passe på ham. Det er ikke bøvlet værd!”,” siger Eva og tilføjer, ”der gik lang tid, hvor vi ikke snakkede sammen.”

Dog valgte Evas far ikke at få sit kørekort fornyet igen, og da han et par måneder efter samtalen kom og fortalte Eva det, begyndte de at tale sammen igen.

”Det hjalp rigtig meget, da han kom og sagde, at han ikke ville have sit kørekort fornyet. Det blev aldrig nævnt fra hans side af, at det var mig, som havde startet med at sige det, og den stolthed lod jeg ham beholde,” siger Eva.

Efter at Evas fars kørekort udløb, solgte han bilen, så han ikke risikerede at begynde at køre igen.

For at forsøge at undgå konflikter, som den Eva havde med sin far, har GF Fonden udviklet nogle dialogværktøjer, som skal gøre samtalen lettere for både de pårørende og de ældre bilister.